Gemte Favoritter
Der er endnu ikke tilføjet favoritter. Vælg nogle favoritter for at se dem her
Andre kunne godt lide
Den perfekte familieferie ved Siciliens blå kyster
Camping Village El Bahira er stedet, hvor familieferie og campinghygge smelter sammen med sol, strand og masser af aktiviteter. Her bor I lige ved den smukke kyststrækning ved Golfo di Cofano – tæt på den livlige ferieby San Vito lo Capo og i behagelig afstand fra både Trapani og Castelluzzo, der byder på italiensk stemning, små butikker og lokale spisesteder. Her mødes familier om alt det, der gør ferien til noget særligt: lange dage ved poolen, strandliv, fælles aktiviteter og hyggelige aftener under sydens himmel.
Poolglæde og plaskende feriefrikvarter
Poolområdet er et naturligt samlingspunkt – især for familier. Her finder I både en stor pool til afslappede svømmeture og en tryg børnepool til de mindste vandhunde. Solterrassen indbyder til afslapning, mens børnene leger, og ofte opstår nye ferie-venskaber lige her ved vandkanten.
Strandlivet lige ved siden af
Fra campingpladsen har I let adgang til det klare hav ved Golfo di Cofano (ca. 1,5 km.). Det er perfekt til familier, der gerne vil skifte mellem pool og strand i løbet af dagen.
Leg, latter og nye venner
Børn trives på El Bahira, hvor legeplads, aktiviteter og underholdning skaber et trygt og sjovt miljø. Her finder børnene hurtigt nye legekammerater.
Aktiv ferie med plads til både energi og afslapning
For de aktive familier byder El Bahira på tennisbaner, petanque, sportstuneringer, mountainbike-stier og endda en klatrevæg. Det giver jer mulighed for både fælles oplevelser og individuelle interesser – og altid i gåafstand fra jeres bolig.
Byliv og små eventyr for hele familien
Kun få kilometer fra campingpladsen ligger San Vito lo Capo med sin brede sandstrand, hyggelige caféer og lokale butikker, hvor hele familien kan gå på opdagelse. I kan nemt tage på korte ture til Trapani eller besøge den charmerende landsby Castelluzzo, hvor der venter italiensk stemning og lækre spisesteder. Det betyder, at I kan kombinere dage ved poolen og stranden med små, sjove udflugter, uden at skulle bruge tid på lange køreture.