Gå til indhold
Alltime Camping Kan vi hjælpe? 7015 3232

Camping Spiaggia E Mare

Camping Spiaggia E Mare

Beskrivelse

Familieferie ved Adriaterhavet

Velkommen til Camping Spiaggia e Mare – en trestjernet campingoase direkte ved den gyldne sandstrand i Porto Garibaldi på Italiens smukke Adriaterhavskyst.

Her forenes alt det bedste fra campinglivet: strand, natur og frihed, kombineret med komfort og moderne faciliteter, der gør ferien til noget helt særligt. Pladsen er skabt til familieferie med børn i alle aldre, til teenagere, der elsker aktivitet, og til par, der søger afslapning i solen.

Med sit store poolområde, børnevenlige strand og livlige atmosfære byder Spiaggia e Mare på alt, hvad man kunne ønske sig af en italiensk luksuscampingferie.

Poolparadiset – sjov, leg og afslapning for hele familien

På Camping Spiaggia e Mare er poolområde er et sandt ferieparadis!

Her finder I flere bassiner, børnepool og farverige vandrutsjebaner, der får både børn og voksne til at smile. De mindste kan gå på opdagelse på det store piratskib med rutsjer og vandkanoner, mens de større børn kaster sig ud på de hurtige rutsjebaner. Rundt om poolen venter solsenge og parasoller, så forældrene kan nyde solen med en drink i hånden, mens børnene plasker løs.

Her går ferieglæde og afslapning hånd i hånd – og det er netop derfor, mange gæster vender tilbage år efter år.

Strandliv lige uden for døren

Camping Spiaggia e Mare ligger direkte ud til den brede, gyldne sandstrand. Det bløde sand og den lave vanddybde gør stranden perfekt til børnefamilier, hvor børnene trygt kan lege og bade. Vil I have lidt mere eventyr, byder stranden også på vandsportsaktiviteter som kajak, windsurfing og stand-up paddle. Her kan hele familien nyde havet – uanset om I søger action, leg eller afslapning.

Aktiv ferie med sport og sjov

Elsker I at være aktive, er der masser af muligheder! Spil beachvolley, fodbold, vandgymnastik eller deltag i hyggelige sportsturneringer arrangeret af pladsens team. På Spiaggia e Mare er der også tænkt på familiens yngste – her er plads til leg, fantasi og fællesskab.

Børnene kan boltre sig på legepladserne, deltage i sjove aktiviteter i miniklubben eller være med til kreative workshops arrangeret af det engagerede animationsteam. Når dagen går på hæld, venter aftenunderholdning og shows, hvor hele familien kan samles og nyde.

Mad og hygge

Når sulten melder sig, behøver I ikke gå langt. På pladsen finder I restaurant, pizzeria, strandbar, snackbarer og is butikker, der sørger for ægte italiensk feriestemning.

Nyd en sprød pizza til frokost, en cremet gelato efter poolen, eller en forfriskende cocktail i solnedgangen. Her handler det om ferie uden besvær – alt, hvad I behøver, findes lige ved hånden.

Alt I behøver – lige ved hånden

På pladsen finder I supermarked, bager, kiosk og basar, hvor I kan handle alt fra frisk brød og vin til strandudstyr og ferieminder. Det betyder mindre planlægning og mere tid til det vigtigste: at nyde ferien sammen som familie.

Oplev Adriaterhavets charme

Camping Spiaggia e Mare ligger syd for Venedig, i den hyggelige kystby Porto Garibaldi, midt i det naturskønne Po-delta, hvor laguner, kanaler og grønne områder danner en idyllisk ramme om ferien. Her kan I tage på cykelture gennem naturen, besøge lokale markeder eller nyde stemningen i de små havnebyer langs kysten. For en større udflugt ligger Venedig kun 110‑120 km væk – cirka 1 time og 45 minutter med bil. Her kan I opleve gondoler, smalle kanaler og historiske seværdigheder som Markuspladsen, Dogenpaladset og Rialtobroen.











  • By: 1500 m
  • Udendørs pool
  • Grill tilladt