Gå til indhold
Alltime Camping Kan vi hjælpe? 7015 3232

Camping Riccione

Camping Riccione

Beskrivelse

Velkommen til Camping Riccione – midt i Riviera Romagnola

Kun 300 meter fra havet og tæt på både Riccione Spa (1,2 km) og byens pulserende centrum (2 km) ligger Camping Riccione – det perfekte valg for dig, der ønsker en ferie fyldt med afslapning, sjov og autentiske oplevelser. Med gyldne sandstrande, en indbydende atmosfære og et bredt udvalg af aktiviteter, skiller campingpladsen sig ud med høj kvalitet og opmærksomhed på detaljer, så du straks føler dig hjemme.

Sol, strand og hav

Din ferie ved havet har aldrig været nemmere! Stranden ligger kun 300 meter fra campingpladsen hvor I kan leje både solvogn og parasol – perfekt til en afslappende dag i solen.

Pool og afslapning

Camping Riccione har et skønt poolområde. Den semi-olympiske pool er perfekt til svømning og træning, mens den opvarmede børnepool med rutsjebaner, vandfald og sjove vandlege giver børnene timevis af underholdning. Efter en dag i solen kan du læne dig tilbage i den opvarmede jacuzzi eller slappe af på solområdet, hvor parasoller og liggestole indbyder til ren afslapning.

Sjov, sport og underholdning

Hos Camping Riccione er der altid noget at lave. Fra juni til september fyldes dagene med aktiviteter for både voksne, teenagere og børn – alt fra sportslige turneringer og holdlege til sjove konkurrencer og aftenunderholdning. Om aftenen kan I opleve danseshows, musik og film på storskærm. Børnene kan hygge sig i Mini Club, hvor de kan tegne, lege og skabe i trygge rammer. Sportsentusiaster kan spille femmandsfodbold, tennis, volleyball, eller benytte det fuldt udstyrede fitnessrum.

Madoplevelser og hygge

Campingpladsens restaurant byder på lækre internationale retter og friske fiskespecialiteter, tilberedt med kærlighed og omhu. Der er også et hyggelig pizzeria og en poolbar, hvor du kan nyde en snack eller en aperitif, mens du slapper af og nyder stemningen omkring poolen.

Alt, hvad du behøver – lige ved hånden

På campingpladsen finder du alt fra velassorterede supermarkeder med dagligvarer og campingartikler til bazarer med sportsudstyr, strandartikler og legetøj til børnene. Alt er lige ved hånden, så du kan få en bekymringsfri ferie.

Praktiske services for en nem ferie

Camping Riccione tilbyder gratis Wi-Fi over størstedelen af pladsen og i højsæsonen en gratis shuttle til centrum og stranden, så du kan lade bilen stå. Derudover er der ladestation til elbiler, vaskeri med møntsystem, tørretumbler og strygefaciliteter, cykeludlejning, førstehjælpsstation, hæveautomat og grillområde – alt sammen for at gøre din ferie så bekvem og afslappende som muligt.

  • Strand: 300 m
  • By: 2 km
  • Udendørs pool